Hvornår er noget et problem i parforholdet? Det afhænger af mange ting. Det, der er et problem for dig, er det måske ikke for mig – og omvendt.
Er det et problem, at min mand ikke går ud med skraldespanden? Er det et problem, at jeg ikke gør det? Det afhænger af, hvem man spørger – og nu tænker jeg ikke bare på min mand og mig. For nogle vil det være fuldstændig ligegyldigt, for andre grund til kamp. For bare 50 år siden ville det i mange hjem have været utænkeligt, at manden gik ud med skraldespanden. Dengang var det ikke et problem i parforholdet.
Lad os lige forfølge det med at gå ud med skraldespanden et skridt i videre. Hvis nu, hvis min mand aldrig går ud med skraldet, er det så et problem? Og for hvem?
Det kan være, at i vores familie er det mit job at gå ud med skraldet. Min mand sørger for en masse andre ting, han køber for eksempel ind. Så er det ikke et problem.
Det kan også være at jeg synes det er helt vildt urimeligt. Så er det et problem – for mig.
Det kan også være, at ingen af os går ud med skraldet. Det er jo et problem.
Eller er det? Det kommer igen an på, hvad jeg synes er et problem. Måske nyder jeg skrald i køkkenet og utøj alle vegne. Måske ser jeg ikke noget problem i at vi bliver syge og i sidste ende dør af alt det skrald.
Helt seriøst, der lyder skørt, men der findes faktisk ikke universelle problemer. Hvad der er et problem for den ene, er det ikke for den anden. Hvad der var et problem for mig i går, er det ikke længere i dag.
Hvad er problemet?
Det vi kalder problemer, afhænger et hundrede procent af, hvad vi tænker er et problem. Det vi tænker afhænger af hundrede tusinde ting – den kultur vi er vokset op i, vores personlighed, genetik, historik og så videre og så videre. Og så handler det ret meget om hvilket humør vi er i.
Hvis jeg går og synes min mand er en dum idiot, så virker alt hvad han gør som det rene idioti. Hvis han ikke går ud med skraldespanden, så er det ikke fordi han har glemt det – eller simpelthen ikke har set den.
Nej, det er fordi han er pisseegoistisk og i sidste ende overhovedet ikke respekterer mig som menneske. Og faktisk heller ikke elsker mig. Og hvad siger det for øvrigt ikke om mig? Jeg bliver nødt til at lære at sætte grænser og have mere selvrespekt.
Kan du se det? Hvordan det er min tolkning af situationen, der afgør hvad den handler om – og om vi taler om et problem.
Hvordan ved jeg hvilken forklaring, der er sand?
Fordi jeg kan føle det. Jeg kan mærke, at min mand er en kæmpe idiot og det gør mig pisseusikker og faktisk også vred. Det eneste jeg lige overså, var at det ikke er det med skraldespanden jeg kan mærke – det er den fortolkning jeg selv laver – inde i mit hoved – af situationen.
Hvis jeg tænker det er et problem, så bliver det til et problem. Hvis jeg ikke tænker det er et problem, så er det vitterligt ikke et problem.
Hvis jeg tænker min mand er en idiot, så bliver alt han foretager sig set i det lys. Hvis jeg tænker at han er det dejligste menneske i verden, bliver alt han foretager sig set i det lys.
Jeg skaber selv det parforhold jeg oplever inde i mit hovede.
Når de par, der kommer hos mig, begynder at få øje på de her mekanismer, begynder problemerne at forsvinde helt af sig selv.
Forbundetheden får plads og den naturlige kærlighed vokser igen og fylder pladsen ud. Det er fantastisk at være vidne til gang på gang.
Læs mere om parterapi her.
Book en gratis, afklarende samtale i dag.