En ny start
Hvis man kan dumpe i relationer, har jeg gjort det. Jeg har været der – hele vejen nede af ”det er alle andres skyld-vejen” med en afstikker af ”hvorfor er det så hårdt for lige netop mig-vejen”.
Jeg blev skilt fra min mand, som var det mest egoistiske, kolde og dybt forskruede menneske nogensinde havde mødt. Et års tid senere mødte jeg den mest fantastiske, sjove, intelligente, varme og betænksomme mand. Jeg blev dybt forelsket og flyttede sammen med ham.
Det var den samme mand.
Hvad skete der? Jeg talte stort set ikke med ham i det år. Det var ikke fordi jeg pludselig så, at han ændrede sig drastisk. Men den måde jeg så ham på ændrede sig, min indre tilstand ændrede sig.
Til min overraskelse kunne jeg mærke savnet til ham spire i mig og til mit held stod han klar til at give os en chance til. Vi havde et virkelig kompliceret forhold før, som nu er let, dybt og meningsfuldt.
Hvordan er det muligt?
Fordi den måde jeg oplever mine tanker på, er fuldstændig anderledes. Det gør at min oplevelse af ham, mig selv, verden og parforholdet er ændret. Det er helt fantastisk og heldigvis ikke indviklet.
Hvis du vil opleve dybe og tætte relationer kan jeg hjælpe dig videre. Jeg tilbyder både parterapi og individuel parterapi.
Individuel parterapi
Alt der kræves for at der kan ske en positiv ændring er at én person i relationen ser noget nyt. Derfor er individuel parterapi lige så nyttigt som terapi i par.
Der kan være mange grunde til at vælge individuel parterapi, måske har den ene part ikke lyst eller energi til at deltage. Måske er det kun dig, der ser et endnu større potentiale i forholdet. Måske er det kun den ene part, der ser et problem. Uanset grunden er det enormt givende at deltage i individuel parterapi.
Sådan arbejder jeg
Min mand og jeg tilbragte seks år i traditionel parterapi før vi blev separeret. Vi brugte virkelig meget tid på at arbejde på vores forhold og vores problemer, men det var som om jo mere tid vi brugte på problemerne, jo mere fyldte de.
Det jeg tilbyder, er anderledes end traditionel parterapi – det er faktisk helt omvendt. I stedet for at tale os ind i problemerne og mønstrene taler vi om, hvad det hele er lavet af.
Hos mig arbejder vi på at forstå, at det eneste vi oplever – det eneste vi kan opleve – er vores egne tanker. Vi arbejder på den enkeltes sindstilstand. Når den løftes, vil kærligheden spire igen og vi ser alle “problemerne” i et nyt lys.
Det er 100% muligt at leve i et dybt, kærligt og trygt forhold uden at skulle arbejde på det. Det er muligt for alle – også for dig og jer. Ligegyldigt hvor langt fra hinanden du føler I er, er det muligt at finde den dybe og nære kærlighed igen.
Jeg har erfaring med par fra alle steder i livet, dem der har været gift i over 40 år, dem med små børn og dem der var skilt. Langt de fleste oplever fornyet håb og forbundethed allerede efter første samtale.
Der er håb for alle og jeg ved at kærligheden altid har en chance for at spire igen.
"Det var som om det var meningen at vi skulle møde Anne. Hun hjalp os virkelig. Jeg fik nogle ret store indsigter og igennem dem genkendte jeg mig selv. Jeg fik øje på alt det jeg gjorde, der ikke var særlig konstruktivt for hverken min kæreste eller mig. Det er blevet meget lettere at være sammen nu på alle måder. Nu støtter vi hinanden i stedet for at modarbejde hinanden. Hvilken lettelse. Jeg kan varmt anbefale Anne. Hun har en virkelig god tilgang til det. En anden tilgang, som bare er så simpel, hvilket gør det meget lettere at forstå sig selv og sin partner."
Forløb
Et typisk forløb for par vil starte ud med en fælles session, efterfulgt af et par individuelle sessioner. De individuelle sessioner er essentielle for at løfte den enkeltes velvære, som i sidste ende er det der skaber forandringen. Vi slutter af med en fælles session og evaluerer hvordan det går.
Forløbet kan gentages, hvis det er nødvendigt. De fleste oplever store forbedringer og fornyet håb allerede efter første session.
Det kræver ingen forberedelse og sessionerne plejer at være hyggelige, ofte sjove og forløbe stille og roligt.
Samtalerne foregår enten i min praksis i Gentofte eller online på Zoom – begge dele fungerer fint.